Dødsstød til Kaospiloter

Lyt til artiklen

Kaospilot-uddannelsen i Århus er røget ud af den nye finanslov efter krav fra Dansk Folkeparti. Uddannelse kan ikke overleve uden tilskud Rektoren for Kaospiloterne, Uffe Elbæk, må konstatere, at hvis det ikke hurtigt lykkes at få regeringen eller Dansk Folkeparti til at ændre holdning, så er det efter ti år slut på den meget omtalte projekt- og iværksætteruddannelse. »Vi kan ikke overleve uden det årlige statstilskud på 5,5 mio. kr. De studerende betaler i forvejen hver måned selv 2500 kr. for at gå på uddannelsen. Det er ikke realistisk at bede dem betale det dobbelte«, siger han til Ritzau. Uffe Elbæk vil nu invitere Dansk Folkeparti til Århus, så de kan kan få et andet indtryk af uddannelsen. Pia K.: Lige lovlig kreativ uddannelse Den pludselige melding om, at regeringen på den næste finanslov på forslag fra Dansk Folkeparti vil droppe den statslige støtte til Kaospiloterne kommer netop, som uddannelsen i samarbejde med Undervisningsministeriet var i færd med at blive gjort permanent. Ulla Tørnæs siger til flere aviser, at fjernelsen af Kaospiloternes eksistensgrundlag »ikke er en blomst, der er groet i regeringens have«, og at hun var forbløffet over forslaget fra Dansk Folkeparti. Partiet støttede i maj i finansudvalget permanentgørelsen af Kaospiloternes uddannelse. »Når riget fattes penge kan vi ikke være bekendt at bruge penge på en eksperimentel uddannelse som Kaospiloterne. På mig virker den uddannelse lige lovlig kreativ og spektakulær. Men hvis folk vil have uddannelsen så fint med mig - de skal bare selv betale«, siger lederen af Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard tl Berlingske Tidende. Der uddannes ca. 30 kaospiloter årligt, og omkring 200 har færdiggjort uddannelsen siden den begyndte i 1993, hvor den udsprang af miljøet omkring Frontløberne i Århus. Uddannelsen tiltrækker studerende fra hele Skandinavien. De fleste får job efter uddannelsen, og hver fjerde starter egen virksomhed.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her