Konfliktråd droppet

Når en forbryder møder sit offer, efter at forbryderen er fanget, og volden eller hærværket eller tyveriet er opklaret, kan begge parter måske få udbytte af at mødes. Ofret kan få vished om, hvad der skete. Og gerningsmanden konfronteres med rækkevidden af sin ugerning. I alt knap 200 gange har sådanne mæglingsmøder mellem offer og kriminel fundet sted, siden forsøg med såkaldte konfliktråd blev indledt i 1998. Men selv om forsøget i politikredsene i Ringsted, Roskilde og Glostrup er blevet rost fra alle sider, bliver konfliktrådene ikke landsdækkende. I hvert fald ikke foreløbig. Der var sat penge af Ganske vist var der i regeringens forslag til finanslov sat 23 millioner kroner af i de næste tre år til at få konfliktrådene udbredt i alle landets politikredse. Men i sidste øjeblik røg bevillingen ud. Pengene skulle i stedet bruges til blandt andet at finansiere Dansk Folkepartis krav om mere politi. Efter en meget positiv evaluering af forsøget anbefalede justitsminister Lene Espersen (K) ellers sidste år at gøre konfliktråd til et landsdækkende tilbud. Lederen af konfliktrådsforsøget, Dagmar Rasmussen fra Det Kriminalpræventive Råd, ærgrer sig. »Det er allerværst for ofrene. Dem er der ikke mange tilbud til i dag«, siger Dagmar Rasmussen. Som regel er det politiet, der henviser en sag til konfliktråd, hvor offer og gerningsmand mødes sammen med en mægler - mægleren er en almindelig borger, der uddannes til opgaven. Gejsten ryger Dagmar Rasmussen beklager, at forsøgsarbejdet med konfliktråd pludselig kommer ud i så kraftig modvind. Hun slår fast, at hvis forsøget i de tre politikredse også lukkes helt til nytår, så ryger gejsten bag konfliktrådsideen helt. For Dagmar Rasmussen er der ingen tvivl om, at et landsdækkende net af konfliktråd vil give flere sager: »Dels fordi konfliktrådet så bliver en del af politiets daglige sagsbehandlingssystem - så kommer det mere i fokus for de politifolk, der skal henvise sagerne. Dels fordi der så vil blive undervist i konfliktråd på politiskolen«.