Ladbrokes klar til kamp mod Tipstjenesten

Lyt til artiklen

Dansk Tipstjeneste kan ikke længere opretholde sit monopol på spil. Verdens største spilleselskab, den engelske bookmaker Ladbrokes, der har 60.000 kunder i Skandinavien, er efter en afgørelse ved EF-domstolen i Luxembourg klar til at udfordre Dansk Tipstjeneste. Ifølge dommen kan et EU-land ikke forbyde udenlandske bookmakere, hvis medlemslandet via markedsføring selv opmuntrer folk til at deltage i lotterier, hasard- eller andre spil med det formål at skaffe indtægter til statskassen, fastslår EF-domstolen. Og det er lige netop, hvad Dansk Tipstjeneste gør, mener advokat Jon Iversen fra Bech-Bruun Dragsteds kontor i Bruxelles. Han kalder den danske spillelovgivning for dobbeltmoralsk og opfordrer Folketinget til at revidere loven, så udenlandske bookmakere frit kan slå sig ned i Danmark. »Vi jubler over domstolens afgørelse, som efter vores opfattelse betyder, at vi nu kan begynde at markedsføre vores produkter på lige fod med Tipstjenesten«, siger Richardt Funch, der er manager for den danske afdeling af Ladbrokes. Richardt Funch mener, at det næste skridt kan blive åbningen af en spillebutik i København. Ladbrokes valgte i øvrigt torsdag at stille en indsamling til fordel for godgørende arbejde i bero. Det skete efter en henvendelse fra Københavns Politi. Ifølge Spillemyndigheden er indsamlingen i strid med den danske tips- og lottolov. Det engelske spilleselskab havde bedt 25 kendte danskere spille for hver 2000 kroner, og samtlige gevinster skulle gå til velgørende formål.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her