Stor interesse for hashpille

Lyt til artiklen

Lægemiddelstyrelsen har fået cirka 400 ansøgninger om udlevering af hashpillen Marinol til patienter med den invaliderende sygdom sklerose, siden der blev åbnet for muligheden i august i år. »Tallet er faktisk, hvad vi havde forventet. Dels er der jo mange sklerosepatienter, dels har pillerne været meget omtalt i medierne«, siger kommunikationschef Karsten Jørgensen, Lægemiddelstyrelsen. 270 har fået tilladelse Karsten Jørgensen oplyser, at der blandt de knap 400 ansøgninger er udstedt tilladelse til 270. »Patienterne skal søge individuelt om tilladelse til udlevering af pillerne, og vi giver kun tilladelse til brug ved smertebehandling. Derfor har nogle ansøgere fået afslag«, forklarer Karsten Jørgensen. Holder igen til sklerosepatienter Lægemiddelstyrelsen har, trods pres fra patienter og politikere, holdt igen med at udlevere hashpillen til patienter med sklerose. Styrelsen mente, at der savnedes dokumentation for pillens effekt i behandling af sygdommen. Men efter at en dansk mindre undersøgelse havde vist gode erfaringer gav styrelsen sidst på sommeren los for udlevering - dog kun på enkelttilskudsbasis. Imens har alle i spænding afventet udfaldet af en stor britisk undersøgelse af pillen - den første i stor skala. Den foreligger nu. I morgen meddeler det internationale tidsskrift The Lancet, at pillen har god effekt over for både bevægelse og smertekontrol. Til gengæld har pillen ikke nogen virkning på patienternes spasticitet, viser undersøgelsen, der omfatter 630 patienter. Cirka 7.000 danskere har sklerose, en uhelbredelig sygdom i centralnervesystemet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her