Politiet på Frederiksberg har anholdt manden til den kvinde, der torsdag aften blev fundet dræbt efter en brand på Finsensvej 91 på Frederiksberg i København. Stukket ned Den dræbte kvinde er en 53-årig eksjugoslaver. Hun er blevet dræbt med kniv, og derefter er der blevet stukket ild på lejligheden, oplyser kriminalinspektør Bent Isager-Nielsen fra Frederiksberg Politi. Leder efter endnu en gerningsmand Manden, der er 68 år, nægter sig skyldig. Han fremstilles i grundlovsforhør i løbet af fredagen. Ægtemanden er sigtet for drab eller medvirken til drab, hvilket indikerer, at politiet tror, at der er endnu en gerningsmand i sagen. »Vi er ikke kommet ind til benet endnu, og derfor vil vi meget gerne høre fra vidner, der har set noget«, siger Bent Isager-Nielsen. Politiet anslår gerningstidspunktet til torsdag mellem kl. 18.00 og 19.30.
Ægtemand sigtet for drab og brand
Lyt til artiklen