Trafikaftale med flere løse ender

Lyt til artiklen

De Radikale og Dansk Folkeparti har ikke bundet sig på hænder og fødder, selv om de onsdag indgik forlig med regeringen om nye investeringer i veje og kollektiv trafik. Aftalen åbner nemlig mulighed for, at partierne - og regeringen - kan springe fra flere af projekterne, hvis de senere viser sig dyrere end antaget eller støder på tekniske vanskeligheder. »Hvis der senere træffes beslutning om at indstille projekterne, f. eks. på grund af fordyrelser eller tekniske vanskeligheder, ophører de aftalemæssige forpligtelser«, hedder det i aftalen om blandt andet Frederikssund-motorvejen. R: Meget elastik i aftale Og den radikale finansordfører Morten Helveg Petersen bekræfter, at der er smuthuller i forliget. »Der er meget elastik i det, og sådan må det også være, hvis man aftaler noget 10 år ud i fremtiden«, siger han. Venstres trafikordfører Svend Heiselberg siger, at det er rigtigt, at der er et par steder, hvor partierne ikke er bundet. Det drejer sig bl. a. om linjeføringen. Her kan DF og R bestemme sig for en anden løsning, men så kan regeringen lave aftale med Socialdemokraterne. Nødbremse på Nørreport Blandt de projekter, hvor politikerne på denne måde har sikret sig en nødbremse, er opgraderingen af jernbanestrækningerne mellem Næstved og Nykøbing Falster og mellem Hobro og Aalborg, moderniseringen af Nørreport Station og en række vejprojekter - heriblandt udvidelsen af motorvejsnettet omkring Odense og Trekantområdet i Jylland.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her