Uro i skolen er forældrenes egen skyld

Lyt til artiklen

Når folkeskolelæreren ikke kan få Peter, Janne og Emil til at række hånden op, før de tager ordet, skyldes det ikke sløv pædagogik og svage lærere. Snarere er det forældrenes egen skyld, fordi de ikke gør børnene klar til skolen hjemmefra. Tre ud fire forældre mener således, at det er et stort problem, at forældrene ikke selv forklarer børnene, hvilke krav skolen stiller til opførsel og disciplin. Det viser en ny undersøgelse af forældrenes holdning til folkeskolen, som analyseinstituttet Gallup har udarbejdet for Ugebrevet A4. Pædagogikken i skolen er ikke slap Kun hver femte forælder er enig i, at pædagogikken i skolen er slap og inkonsekvent. Dermed er de uenige med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Han sagde i sin åbningstale i Folketinget for tre uger siden, at folkeskolen skal gøre op med »rundkredspædagogikken«, hvor man kan tale sig frem til det rigtige svar. Det skete efter flere historier i medierne om, at folkeskolens elever mangler paratviden. Gruppearbejde er i høj kurs 75 procent af forældrene støtter en pædagogik, hvor eleverne arbejder i grupper om at løse forskellige opgaver, og hvor eleverne diskuterer frem for at få dikteret det rigtige svar fra læreren. Diskussion opdrager nemlig børnene til at tænke selvstændigt, mener forældrene. Forældrene er delt i spørgsmålet om faglighed. 42 procent af forældrene i undersøgelsen synes, at undervisningen i skolen bør lægge mere vægt på paratviden og konkrete faglige kundskaber. 38 procent er uenige. De mener, at mængden af paratviden og faglig viden er tilpas. Lavtuddannede vægter paratviden højt Forældrenes uddannelsesbaggrund spiller en rolle for, hvor stor vægt de tillægger paratviden. Generelt synes de lagtuddannede paratviden er vigtig, mens de højtuddannede foretrækker dannelse gennem diskussion. Nej tak til test af elever i små klasser Undersøgelsen viser desuden, at det store flertal af forældrene er imod det konservative forslag om, at elever i de små klasser skal have flere prøver.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her