Går man ind på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside for at finde ud af, hvad beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) sagde i sin tale til landbrugets arbejdsgivere den 23. oktober, så får man ikke den rigtige tale. Der er blevet klippet og klistret for at få ministerens tale til at harmonere med de nyeste meldinger fra Finansministeriet, skriver Berlingske Tidende. Et væsentligt tal er blevet ændret, og to afsnit er blevet klippet ud. »Ekstremt pinligt« kalder den socialdemokratiske gruppeformand, Pia Gjellerup, affæren, mens man fra Beskæftigelsesministeriets side nægter at svare på de spørgsmål, som sagen rejser. Fra 85.000 til 65.000 Alle ændringer berører den indsats, som regeringen skal yde for at få flere i beskæftigelse, hvilket er en forudsætning for, at statens finanser hænger sammen. Da beskæftigelsesministeren holdt sin tale for landbrugets arbejdsgivere, sagde han, at regeringen skal få 85.000 flere i arbejde frem mod 2010. Men det sagde han ikke ifølge den ændrede tale. I den version af talen, der er lagt på ministeriets hjemmeside, siger beskæftigelsesministeren, at det kun er nødvendigt at skaffe 60.000 flere i arbejde.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























