Konservative truer med højere skatter

- Arkivfoto: Jens Dresling
- Arkivfoto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Danskerne kan se frem til højere skatter, hvis det nuværende høje velfærdsniveau skal fastholdes. Det mener den konservative økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen. »Hvis vi skal bevare velfærden, er vi nødt til at gennemføre forandringer, ellers skal skatten sættes op«, fatslår Bendt Bendtsen i Jyllands-Posten. Væk med efterlønnen Bendtsen forventer, at den igangværende velfærdskommission vil åbne op for, at konservative mærkesager som en fjernelse af efterlønnen og lavere børnecheck og dagpenge kan gennemføres. Kun derved kan man undgå store skattelettelser, som vil være et brud på regeringens løfte om skattestop. »Politisk lederskab er at træffe nødvendige beslutninger, også selv om det er upopulært. Intet er fredet«, siger den konservative vicestatsminister forud for partiets landsråd i weekenden. Venstre afviser skattestigning Bendtsen henviser til tal fra Finansministeriets tal, der viser, at udgifterne til eksempelvis ældrepleje og folkepension vil stige frem til 2040 med 50 milliarder kroner. Hos regeringspartnerne i Venstre afviser man de dystre forudsigelser. Ifølge partiets finansordfører, Kristian Jensen, kan skattestigningerne undgås - og velfærdsniveauet fastholdes - hvis det lykkes at få 50.000 flere i arbejde inden 2010.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her