Den blot et år gamle ordning, hvor forældre kan få tilskud fra kommunen til at passe deres egne børn, får nu nådestødet i flere af de kommuner, der frivilligt har indført den. Ordningen har vist sig at være en stor udgiftspost for kommunerne i stedet for som håbet at skabe flere pladser i kommunernes institutioner. Gav underskud Ifølge Kommunernes Landsforenings nyhedsmagasin, Danske Kommuner, har en evaluering af ordningen i Kolding vist, at alle brugere i forvejen passede deres børn hjemme, og derfor giver ordningen kommunen et gevaldigt underskud. Hos KL opfordrer formanden for Børne- og Kulturudvalget, Bjørn Dahl (V), alle kommunerne til at være opmærksom på, hvem der benytter sig af ordningen. Nogle børn vil have bedre af at komme i en institution, og ordningen bør heller ikke føre til en stigende efterspørgsel efter offentlige ydelser. Ifølge kommunernes budgetter forventede 94 kommuner at tilbyde ordningen i år.
Kommuner dropper betaling for at passe egne børn
Lyt til artiklen