Overfyldte fængsler skaber uro

Lyt til artiklen

Presset på de danske fængsler gør det til et dagligt puslespil for kriminalforsorgen og fængselsledelserne at skaffe pladser til alle indsatte og kriminelle, der venter på at afsone deres straf. Ifølge direktør William Rentzmann, Direktoratet for Kriminalforsorgen, giver det anledning til sikkerhedsproblemer og pres på personalet. To fanger på otte kvadratmeter Vestre Fængsel i København er et at de fængsler, hvor der er problemer med overbelægning. I øjeblikket er man nødt til stuve to indsatte sammen i seks celler, der vel at mærke kun er på hver cirka otte kvadratmeter. »Det er en utilfredsstillende situation, som skaber frustrationer både blandt personale og det indsatte«, siger vicefængselsinspektør Morten Gudmand-Høyer, Vestre Fængsel. Spændt stemning Ganske vist er det en forudsætning, at de indsatte går med til det frivilligt, når to sættes sammen i en enmandscelle. »Men at to indsatte melder sig frivilligt til at bo sammen er jo ingen garanti for, at de ikke bliver trætte af hinanden efter to timer. Og så skal personalet til at skille dem ad. Det udløser spændinger på afdelingen, som er meget ubehagelige for personalet«, siger Morten Gudmand-Høyer. Belægningsprocenten i Vestre Fængsel var onsdag 101,3, og nogle af fangerne lever to og to i en celle i op til en måned. »Det siger sig selv, at det skaber frustrationer. Når der for eksempel pludselig på en afdeling er 40 indsatte i stedet for 30 til at dele tre toiletter og én telefon, så opstår der problemer. Personalet udsættes for spændinger, som de normalt ikke oplever«, tilføjer Morten Gudmand-Høyer. Besøgsrum sidste udvej Han peger på, at alternativet til at forsøge at løse pladsproblemerne med at stuve fangerne sammen i enmandsceller er at inddrage besøgsrummene, hvilket skete en enkelt gang tidligere på måneden. »Det sidste er en rigtig dårlig løsning, fordi det afskærer de indsatte fra at få besøg. Det går især ud over varetægtsarrestanterne, der jo ikke kan få udgangstilladelse«, konstaterer vicefængselsinspektøren. Han siger, at det hver dag er et puslespil at få skaffet plads til indsatte og de arrestanter, politiet kommer med for eksempel i weekenderne. »Nogle gange har vi kun tre ledige celler, hvor vi har brug for otte. Det er hele tiden en balancegang at få tingene til at gå op«. Nye pladser I foråret åbnes en ny fængselsafdeling med 85 pladser i forbindelse med Statsfængslet ved Nr. Snede i Jylland og senest er kapaciteten udvidet med 100 pladser fordelt på Statsfængslet Møgelkjær og Fængselsafdelingen Kærshovedgård ligeledes i Jylland. Direktør William Rentzmann, Direktoratet for Kriminalforsorgen, peger imidlertid på, at antallet af varetægtsarrestanter i øjeblikket er ekstremt høj, nemlig 1.053 mod omkring 800 for et år siden. »Fremtidens problemer omkring presset på fængslerne kommer til af afhænge af forhandlingerne mellem direktoratet og regeringen om yderligere kapacitetsudvidelser i de kommende år«, påpeger han. I øjeblikket er der 3.900 pladser i de danske fængsler.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her