Demokratiet har det godt

Der er flyttet rundt på magten i Danmark, og demokratiet har ændret sig i de seneste 25 år. Men demokratiet har det godt, det fungerer forholdsvist effektivt, og borgerne deltager mere aktivt end nogen sinde. Sådan lyder den endelige konklusion fra forskerne bag den storstilede magtudredning, som Folketinget igangsatte for næsten ti år siden. Dengang i 1994 var politikerne bekymrede for, at Folketinget ville miste magt til EU, erhvervsliv og store organisationer, og demokratiet og borgerne dermed ville tabe. Positive forandringer Men sådan er det ikke gået, mener forskerne bag Magtudredningen. Tværtimod har de ændringer, der er sket, været »forholdsvis positive«. »Det er faktisk gået forbavsende godt. Der er fortsat demokratisk livskraft i den danske befolkning og en betydelig demokratisk robusthed i de politiske institutioner. Først og fremmest fremstår den danske befolkning som både ressourcestærk og handledygtig«, hedder det i den afsluttende rapport »Magt og Demokrati i Danmark«, som offentliggøres torsdag. Politisk interesse intakt De politiske partier er blevet svækket målt i medlemstal, men det er danskernes politiske interesse og deltagelse ikke. De lægger bare kræfterne i græsrodsorsganisationer i stedet. Rapporten konstaterer, at 93 procent af vælgerne er tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på, ligesom borgernes tillid til politikerne er steget de seneste 10 år og i dag er højere end på noget andet tidspunkt, siden man begyndte at måle tilliden i 1971. Sund skepsis over for magthavere Borgere er stadig kritiske over for magthaverne, men der er stadig færre, der mener, at »de afgørende politiske beslutninger i Danmark bliver truffet af en lille magtelite eller af storkapitalen«. »Den enkelte borger oplever sig som mere handledygtig og mindre magtesløs end tidligere tiders borgere«, hedder det. Der er dog det »malurt i bægeret«, at lige ved halvdelen af befolkningen mener, at »vi i EU har mistet vores selvbestemmelse«. For få magtfulde kvinder Og på flere andre områder er billedet mere broget. Der er også fortsat langt færre kvinder end mænd i de magtfulde job, konstaterer magtudredningen. Der er store mangler i reglerne om åbenhed i den offentlige forvaltning, og her går udviklingen i den forkerte retning. Politikerne træffer også i stigende grad store beslutninger bag lukkede døre i Finansministeriet. Og nok er der blevet flere tv-stationer til at sikre den frie meningsdannelse, men til gengæld har konkurrencen gjort dem ens. Farerne: Og forude lurer nye risici, mener forskerne, der især peger på to: