POEM's formand, Bashy Quraishy, har trukket sig fra formandsposten, skriver Jyllands-Posten. Det var flere ugers medieomtale, der fik presset til at vokse så voldsomt, at Bashy Quraishy - efter at have rådført sig med flertallet af POEM's bestyrelsesmedlemmer og politiske venner - valgte den beslutning, han selv kalder den største i sit politiske liv. Især Ekstra Bladets dækning af POEM har været afgørende for beslutningen. Afviser beskyldningerne Bashy Quraishy har afvist alle beskyldninger om regnskabsrod og snyd med organisationens medlemstal. Han kalder den seneste uges kritik mod POEM for løgnagtig og mener, at der er tale om en heksejagt. »Mediernes mistænkeliggørelse af mig har skadet indvandrernes omdømme generelt. Deres ve og vel er vigtigere end min formandskabspost. Jeg vil under ingen omstændigheder være med til at ødelægge deres sag«, siger Bashy Quraishy. Tilskud stoppet Integrationsministeriet stoppede for to uger siden alle offentlige tilskud til indvandrerorganisationen, indtil det er undersøgt, om de foreninger, som foreningen siger, at den repræsenterer, overhovedet findes i virkeligheden. Poem har med Bashy Quraishy i spidsen i de seneste fire år modtaget over to millioner kroner i offentlig støtte. Dertil kommer et ukendt millionbeløb fra kommuner, amter og EU. POEM fik blandt andet 350.000 kroner til et projekt for kriminelle indvandrere, men der var ikke styr på projektet, så Integrationsministeriet har bedt om at få pengene tilbage.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























