Vælgerne raser over Bukstis fadæse

Jakob Buksti bør øjeblikkeligt trække sig tilbage fra politik, mener vælgerne. - Foto: Morten Langkilde
Jakob Buksti bør øjeblikkeligt trække sig tilbage fra politik, mener vælgerne. - Foto: Morten Langkilde
Lyt til artiklen

En utroværdig hykler, der bør stoppe sin moralprædiken og øjeblikkeligt trække sig tilbage fra al politisk aktivitet, før han gør mere skade. Sådan lyder vælgernes dom over Jakob Buksti i en lang række debatindlæg på hans personlige hjemmeside. Buksti: De fartgale dræber Den tidligere trafikminister blev lørdag taget i at køre 173 km/t på motorvejen nær Ringsted, hvor fartgrænsen er 110 km/t. I dag stod historien i Ekstra Bladet. Under overskriften 'De fartgale dræber' beskriver den socialdemokratiske politiker på sin hjemmeside, hvor vigtigt det er at overholde fartgrænserne, hvis antallet af alvorlige trafikulykker skal ned. Det budskab har fået omkring 130 læsere til tasterne siden i morges. 'Du vil få det svært i fremtiden' »Så skete det. Tror du ikke, du burde trække al din dobbeltmoral tilbage fra denne hjemmeside. Troværdigheden er desværre ikke helt den samme, som før du besluttede dig for at køre med 130 km/t ud af motorvejen...Du vil få det svært i fremtiden«, lyder skudsmålet i et indlæg på Bukstis hjemmeside. En række læsere opfordrer Buksti til at trække sig helt ud af politik, før han gør yderligere skade på sit parti: 'Træk dig, før du bliver smidt ud' »Efter i årevis at have hørt på dine prædikener og moralisering om trafiksikkerhed fremstår du i dag som en af de mest utroværdige politikere, der er blevet afsløret. Træk dig ud af politik, før dine kollegaer bliver tvunget til at smide dig ud. Det er sådanne afsløringer, der giver virkelig politikerlede. FØJ«. En række indlæg konstaterer, at Bukstis overtrædelse af loven blot er et af flere eksempler på, at politikere føler sig hævet over loven, samtidig med at de udstikker rammerne for befolkningen: Politikere føler sig hævet over loven »Tag hellere konsekvensen af din tåbelige handling og træk dig fra politik. Igen ser vi et tydeligt eksempel på, hvad politikere anser for rimeligt: De må, men skam falde over os andre. En mere arrogant holdning skal man vist lede længe efter«. Afsløringen har fået Jakob Buksti til at trække sig fra sin post som næstformand for Folketingets Færdselssikkerhedskommission, der arbejder for at få antal dræbte og kvæstede i trafikken ned.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her