Flest skilsmisser i familier med piger

Amerikanske forskere på universitetet i Berkeley har fundet en sammenhæng mellem barnets køn og skilsmisser. Og det er bedre for både familiens sammenhold og samfundsøkonomien, hvis den vordende mor får en dreng end en pige. Undersøgte 10.000 familier Det helt usædvanlig kønspolitisk ukorrekte resultat kom den amerikanske økonom Gordon B. Dahl (far til tre piger) frem til sammen med kollegaen Enrico Moretti efter at have gravet sig gennem en bunke af oplysninger om 10.000 amerikanske skilsmissefamilier. Ægtepar med pigebørn har større risiko for at blive skilt end familier med drengebørn, viste tallene. Forskellen er ikke stor. Men den lille forskel viser sig til gengæld konsekvent i hvert eneste årti fra 1940'erne og frem til i dag. Lige meget hvordan man vender og drejer tallene. Og jo flere døtre, jo værre er det. Familier med et barn har 6 procents større risiko for en skilsmisse, hvis barnet er en pige, end hvis det er en dreng. Forskellen er 8 procent, hvis familien har to piger i stedet for to drenge. 10 procent for familier med tre piger i stedet for tre drenge. Og 13 procent, hvis man har fire piger i stedet for fire drengebørn, fortalte New York Times i denne uge. Men hvad med Danmark? Lektor i økonomi Michael Svarer (far til en pige) fra Aarhus Universitet er lige begyndt at arbejde med tilsvarende undersøgelser af danske familier. Men han indvilligede på Politikens forespørgsel i at lave en hurtig midlertidig undersøgelse af sit datamateriale, der rummer 10.000 danske ægteskaber: »Og det tyder på, at det peger lidt i samme retning i Danmark. Det er bevist, at børn stabiliserer familierne. Og det tyder på, at drengebørn stabiliserer familien mere end pigebørn. Men forskellen er så lille, at der er brug for mere undersøgelse, inden jeg kan sige mere«. Først og fremmest mener han, at der kan blive tale om helt anderledes tal, hvis man tager de par med, der får deres barn uden for ægteskabet. Det er langtfra første gang, at forskere viser, at det ikke er ligegyldigt for familien, hvilket køn deres børn har. »Det er blevet undersøgt flere gange siden 1980 erne. Og de mulige forklaringer har været mange. En er, at mødrene er mere forsigtige med at lade sig skille, hvis de har en dreng. De synes, at en mand er vigtigere for en drengs opdragelse end en piges«, siger Svarer. Andre forskningsresultater har vist, at forældre bruger flere penge på deres bolig - for eksempel husleje, møbler og indretning - hvis de har en dreng, end hvis de har en pige. Og forskningen giver også chefer grund til at ærgre sig over, at hans ansatte får døtre. En mand, der får en søn, vil lade sin arbejdstid stige med mere end to timer, viser et forskningsresultat. Får han en pige, stiger hans arbejdstid med mindre end en time. Disse resultater er også amerikanske. Ingen gode forklaringer Seniorforsker og sociolog ved Socialforskningsinstituttet Mai Heide Ottosen sætter dog spørgsmålstegn ved den amerikanske undersøgelses brugbarhed i Danmark. Mai Heide Ottoson kender hverken gode forklaringer på, hvorfor drenge skulle stabilisere ægteskabet eller få forældrene til at bruge flere penge. Men hvis de amerikanske resultater skal forklares med et ønske om, at forældrene foretrækker drenge, så passer det ikke entydigt på Danmark, siger hun. »Der er lavet undersøgelser af, hvad forældrene ønsker sig. De fleste er ligeglade. Lidt flere fædre vil helst have drenge. Men mødrene vil helst have piger. En anden undersøgelse fra 1991 viser, at 23 procent af de vordende forældre helst vil have piger, mens 13 helst vil have drenge«, siger Mai Ottosen (mor til tre drenge) nærmest triumferende. »Og jeg forstår sgu godt, at folk vil have piger. Drenge larmer og er dovne. Hvem ville ikke gerne slippe for al den mandehørm«.