Fem danskere i redningsflåde ud for Marokko

Lyt til artiklen

En marokkansk redningshelikopter og et redningsfartøj er her til morgen formentligt på vej til de fem danskere - tre mænd og to kvinder - der siden fredag aften har ligget i en redningsflåde i 16 meter høje bølger i Atlanterhavet ud for Kenitra i den nordlige del af Marokko. Det oplyser vagthavende officer hos Søværnets Operative Kommando (SOK) Janne Larsen. »Vi har lidt sproglige problemer i kommunikationen med de marokkanske myndigheder, så vi er ikke helt sikker på, hvad der foregår, men så vidt vi kan forstår, så forsøger man nu at komme danskerne til undsætning. I hvert fald er vejret nu ved at blive lidt bedre i området«, siger Janne Larsen til Ritzau. Holder kontakt med mobiltelefon »Vi er jævnligt i kontakt med danskerne via mobiltelefon, og jeg må sige, at de har klaret det utroligt godt. De er meget trætte, men har formået at bevare roen«, sagde den vagthavende officer hos SOK tidligere på natten. På grund af meget hårdt vejr har det hidtil ikke været muligt at bjerge de fem danskere, der gik i flåden fredag aften, efter at en tværbjælke på deres katamaran-sejlbåd knækkede. Det betød dels, at båden blev ustabil, dels at de ikke kunne sætte sejl, fordi masten var monteret på den brækkede bjælke.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her