Rødspætter, krabber og bundplanter i de danske farvande gisper langt mindre efter vejret nu end tidligere. Det viser en ny rapport, som Institut for Miljøvurdering (IMV) har udarbejdet i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser og DHI - Institut for Vand og Miljø. De to vandmiljøplaner får æren for den forbedrede miljøtilstand i farvande som Kattegat, Storebælt og Østersøen. De har blandt andet stillet krav til landmænd om at udlede mindre kvælstof fra markerne til åer og hav. Havdyrs levevilkår forbedret med 10 procent Frem til år 2000 har planerne ført til en forbedring af dyr og planters levevilkår i de åbne farvande på ti procent. Ifølge biolog og projektleder Anja Skjoldborg Hansen fra IMV er det første gang, der er sat tal på, hvad udledningen af kvælstof betyder for havmiljøet. »Det har overrasket mig, at effekten af kvælstoftilførslen er så tydelig - også for de åbne farvande. Det havde vi ingen klar viden om før. Samtidig er det nyt, at vi nu har beregnet den gunstige effekt af de to vandmiljøplaner. Det giver politikerne et godt redskab, når de skal lovgive fremover«, siger Anja Skjoldborg Hansen til Politiken. Nabolande kan gøre dansk havmiljø bedre Rapporten fremhæver desuden, at hvis det danske havmiljø skal blive endnu bedre, kræver det, at Danmark får hjælp fra nabolandene Sverige og Tyskland, hvis udledning af kvælstof har stor betydning for danske farvande. Politikerne i Folketinget skal snart forhandle en ny plan for vandmiljøet på plads.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager