Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) afviser, at der er behov for at ændre på uddannelsen for danske soldater, så de er bedre psykisk og fysisk rustet til at klare sig i situationer som krigsfange, når de er udsendt på internationale missioner. Sprogofficererne har fremført, at den traditionelle uddannelse alt for ensidigt sigter på situationer, hvor soldaterne tages til fange af fjendtlige styrker, som er underkastet klare kommandoforhold og overholder Genève-konventionen. Tilstrækkelig ballast Svend Aage Jensby tilbageviser kritikken. »Den personlige ballast hos dansk personel findes tilstrækkelig. Danske erfaringer viser, at personel og mindre enheder, der i forbindelse med det hidtidige engagement har været udsat for tilbageholdelses- og gidselsituationer, har håndteret disse situationer hensigtsmæssigt«, konstaterer Svend Aage Jensby. Samtidig understreger han, at forsvaret 'ikke i nyere tid været involveret i situationer, hvor personel har undergået en fjendtlig afhøring'. Sprogofficerer fastholder Men formanden for Sprogofficersforeningen, Anders Bendix Nielsen, fastholder, at der en reel og stigende risiko for, at danske soldater tages til fange under meget belastende forhold. »Hvis vi i morgen ser fem danske soldater blive taget til fange i Irak og udsat for alvorlige psykiske belastninger, så vil man med rette kunne kritisere forsvaret for ikke at have givet de menige soldater en ordentlig uddannelse«, siger Anders Bendix Nielsen. Derfor ønsker han en uddannelse, hvor de forberedes på 'mishandling uden efterretningsmæssigt formål, propagandamæssig udnyttelse af fanger i tv-udsendelser, brug af fanger som bombeskjolde eller forhandlingsobjekter måske med krav om løsesum'. I dag er det kun obligatorisk for linjeofficerer, sprogofficerer, specialoperationsstyrker og piloter at gennemgå egentlig træning i modstand mod afhøring, men sprogofficererne ser gerne, at også de menige soldater får en eller to dages introduktion til den type scenarier. Støtte fra Helge Adam men ingen løfter Formanden for forsvarsudvalget, Helge Adam Møller (K), har stor sympati for forslaget, men han ikke vil her og nu love, at uddannelsen af soldater, der skal på internationale missioner, bliver ændret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























