Gode muligheder for nordlys på danske breddegrader

Lyt til artiklen

En kæmpestor solplet gik torsdag morgen i udbrud som en vulkan og slyngede milliarder af ton materiale ud i rummet. Det giver gode muligheder for at se nordlys de kommende dage og nætter. Allerstørst bliver chancen nok natten mellem lørdag og søndag, vurderer seniorforsker Peter Stauning fra Danmarks Meteorologiske Institut overfor Ritzau. Solpletter giver nordlys Aktiviteten på solens overflade kan have mange virkninger for Jorden. Blandt andet betyder den som oftest magnetiske forstyrrelser og kan genere radiokommunikation. Desuden forøger det muligheden for at se nordlys på vores breddegrader. »Faktisk har der i lang tid næsten ingen solpletter været. For omkring 10 dage siden havde vi en solskive, som var næsten fuldstændig renset for solpletter. Det tror jeg ikke, jeg har set i mange, mange år. Men for en uges tid siden kom så en solplet til syne på solens venstre kant, og den har nu på grund af solens rotation bevæget sig ind midt på solskiven. Og hvis der kommer udbrud, netop når den er midten, er der særlig stor chance for, at det rammer Jorden«, siger Peter Stauning til Ritzau. Håber på godt vejr Han tilføjer, at det nu blot gælder om at få meteorologerne til at love godt og skyfrit vejr de næste dage. »Jeg kan til gengæld love, at månen ikke vil forstyrre observationer af nordlys, for månen er så ny, som den kan være, det vil sige næsten usynlig«. Peter Stauning er videnskabelig projektleder for den danske Ørsted-satellit, der nu på trods af alle odds har overlevet fem år i rummet. Ørsted vil også i de kommende dage måle strålingen, og den er derfor stadig et væsentligt aktiv for forskerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her