Freden i Danmark blev værre end krigen

»Jeg har intet at vende tilbage til. Jeg er blevet skilt, og min eksmand har kræft. Min familie vendte ryggen til mig. Jeg har kun mine døtre«. Syerske Refika Gutic, 44, er sammen med tvillingedøtrene Narcisa og Nardira, 16, på flugt fra det krigshærgede Bosnien for anden gang. Ude af landet om et par uger Inden længe må hun af sted igen. Danmark vil ikke have noget at gøre med de tre. Hendes asylansøgning er afvist som 'åbenbart grundløs'. Om et par uger skal de tre være ude af landet. Refika, Narcisa og Nardira Gutic kommer fra landsbyen Medjas ikke ret langt fra Bosniens næststørste by, Tuzla. De serbiske styrker nåede under krigen ikke til Medjas. Refika og hendes daværende mand, Ibrahim, der var soldat i den muslimske hær, besluttede alligevel i 1992, at hun og børnene skulle søge sikkerhed i Tyskland. Ibrahim er aktiv socialdemokrat og blev allerede på det tidspunkt chikaneret for ikke at være troende nok. Modtaget med fjendtlighed Da krigen var forbi, sendte Tyskland i 1997 de bosniske flygtninge hjem. Men Refika, Narcisa og Nardira blev modtaget med fjendtlighed. Ét var, at de to piger blev drillet i skolen, fordi de ikke talte ordentligt bosnisk. Men inspireret af en lokal kompromisløs imam, Jusuf Barcic, var Medjas blevet mere muslimsk end før. Refika Gutic skulle hilse på arabisk i butikkerne og pigerne gå med lange nederdele og sorte tørklæder. Ellers ville de blive smidt ud af skolen. Efter fem år i Tyskland var de alle mere verdslige, end det lokale miljø kunne acceptere. Smuglet ind i Danmark Så for tre år siden lånte hun i desperation nogle penge af en veninde og så sig om efter en menneskesmugler. »Jeg var parat til at tage hvor som helst hen. Jeg var bange for, at pigerne og jeg skulle gå indhyllet i slør resten af livet«. Det blev Danmark. Efter en tur op gennem Europa gemt bag kasser på ladet af en lastbil - ingen lys og kun en spand med låg som wc - blev de tre om aftenen 14. oktober 2000 sat af med en besked om, at nu skulle de bare gå tre-fire kilometer. Så ville de komme til nogle gule huse, og der kunne de søge asyl. Sagde for lidt Refika Gutic er nu tre år efter overbevist om, at det første lange interview hos de danske myndigheder er årsagen til, at hun har fået afslag på afslag. »Jeg kunne ikke huske ret godt. Bagefter ved jeg godt, hvad jeg skulle have fortalt, men jeg sagde alt for lidt«. Hun fik ret hurtigt kontakt med en gruppe danskere, der siden har støttet hende og også sørget for, at hun fik en advokat, Helge Nørrung. Så i mellemtiden har myndighederne fået fyldig besked om både hendes og børnenes vanskeligheder - og fremskridt. De to piger går i skole og klarer sig fint. Også på dansk. Lærerne på Den Alternative Skole i Hillerød mener, at de begge kan tage afgangsprøve fra 10. klasse til næste år. Hverken Udlændingestyrelsen eller Integrationsministeriet tror på de religiøse konflikter i Medjas. Holdningen er, at de tre bare kan bede de lokale muslimske myndigheder om beskyttelse: »Der er alene tale om en formodning om, at der kan opstå en muslimsk tilstand i Tuzla«, står der i et af de mange breve til Refika Gutic. Trods et par tilsendte avisartikler om Jusuf Barcic har de danske myndigheder »ingen andre oplysninger om det«. Sidste forsøg I et sidste forsøg på at få myndighederne til at ombestemme sig har advokat Nørrung 1. oktober søgt om opholdstilladelse efter en paragraf i den såkaldte jugoslaverlov om flygtninge fra krigene i Eksjugoslavien. Hvis de får lov at blive, vil begge pigerne tage en ordentlig uddannelse. »Jeg vil egentlig helst være politibetjent, men det er umuligt, har jeg fået at vide. I stedet pædagog eller måske læge«, siger Narcisa. Nardira har ingen konkrete planer. »Men en uddannelse er nødvendigt for at klare sig her«. Refika Gutic, der taler tysk og forstår dansk, vil hellere end gerne ud på arbejdsmarkedet: »Men det har jeg jo ikke fået lov til. Og hvis de spørger mig, hvad jeg gerne vil, vil jeg svare: Jeg tager, hvad I har. Nu har jeg siddet stille længe nok«.