Ældres læsesyn kan reddes

Forestil dig en morgen at vågne op uden at kunne læse, se fjernsyn, køre bil eller genkende ansigtstræk. Omkring tusind ældre danskere mister hvert år deres skarpe syn på grund af øjensygdommen våd AMD (tidligere kaldet nethindeforkalkning). To tredjedele af de danskere, som bliver erklæret blinde i Dansk Blindesamfund, har AMD som sygdomsårsag. Patienter med den våde form for sygdommen kan behandles, hvis man opdager den tidligt. Men det er svært, fordi der mangler øjenlæger. Prognoser siger, at der i løbet af de næste år vil blive yderligere mangel på øjenlæger. Samtidig bliver der flere og flere ældre. Derfor råder overlæge, dr.med. Niels Vesti Nielsen personer over 60 år til jævnlig at kontrollere deres syn selv. »Vi møder alt for mange, der kommer alt for sent«, siger Niels Vesti Nielsen. Carsten Edmund, formand for Danske Øjenlægers Organisation, er enig: »Det er et stort problem at få fat i de patienter, der kan behandles, inden det er for sent«. Det kræver, at både patienter, sekretærer og læger er opmærksomme på sygdommen. Det er tit øjenlægernes sekretærer, der finder ud af, hvilke patienter der er akutte. Bugtede linjer »Patienten skal kende symptomerne, der viser sig ved pludselig ændring i synsevnen, typisk at man begynder at se lige linjer som bugtede. Patienterne skal vide, at de skal henvende sig, hvis sådan noget sker. Hvis patienterne kun får sygdommen på det ene øje, er det ikke sikkert, at de lægger mærke til det. Sekretærerne og de praktiserende øjenlæger skal være opmærksomme på, at når patienterne henvender sig med sådanne symptomer, så kan det ikke nytte noget, at de får en tid om et halvt år. De skal tjekkes med det samme«, forklarer Carsten Edmund. Niels Vesti Nielsen siger: »Mange opdager ikke, at de mister synet på det ene øje. De gnider det raske øje og tænker, der er noget galt. Men at det nok forsvinder i morgen ... Nogle opdager det først, når sygdommen kommer på det andet øje. Der er desuden lang ventetid til øjenlæger. Hvis man ikke er i stand til at forklare, hvilke symptomer man har, kommer man for sent«. Niels Vesti Nielsen fremhæver, at National Health Institute i USA anbefaler, at man screener alle over 60 år for denne sygdom én gang om året. Jens Bromann, formand for Dansk Blindesamfund, understreger også, at både privatpersoner og øjenlæger skal være mere opmærksomme på sygdommen: »Det er utrolig vigtigt at forøge antallet af øjenlæger for at nedbringe ventetiderne. Nogle steder skal man vente op til et år for at komme til øjenlæge, hvis man ikke bliver vurderet som en akut patient. I løbet af det år kan der opbygges skader, der ikke kan afhjælpes«. Behandlingen Ved våd AMD dannes der skrøbelige blodkar i øjet, der lækker væske og blod ind i synscentret og beskadiger synscellerne. Behandlingen skal ske inden for en uge, hvis sygdommen er i udbrud. Den foregår ved, at man med lav laserenergi varmer de skrøbelige blodkar op, så de lukker til. Det danner ikke arvæv i synscellerne, og man bevarer sit syn. Det kaldes fotodynamisk terapi og koster 16.000 kroner per behandling. I løbet af det første år skal man have mindst tre behandlinger, det andet år to, og det tredje år en eller to. »Vi fjerner ikke den egentlige årsag til sygdommen, men vi kan redde læsesynet. Hos nogle patienter kan man gøre synet bedre. Og det fortegnede synsbillede vil forsvinde hos 80 procent af patienterne«, oplyser overlæge, dr.med. Niels Vesti Nielsen. Danske øjenlæger følger andre europæiske og amerikanske øjenlæger i forskningsgrupper, der undersøger en anden og ikke nær så dyr behandlingsform kaldet termoterapi kombineret med nye præparater. Behandlingen bygger på samme princip, men koster en fjerdedel. Deres endelige resultat kommer i foråret 2004. »Det tegner meget lovende. Vi har enslydende resultater, der siger, at det virker« siger Niels Vesti Nielsen. Samfundsøkonomisk set kan det også betale sig. Behandlingen koster over en treårig periode under 50.000 kroner. Hvis et menneske delvis mister synet og bliver plejekrævende, koster det samfundet omkring 400.000 kroner om året.