En ny undersøgelse fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) viser, at 44 pct. af de nyuddannede lærere og 30 pct. af de nye pædagoger efter to år i jobbet overvejer at forlade deres fag. De synes, samarbejdet med lærerkolleger og forældre er svært. Overgangen fra seminariet er vanskelig Lektor Martin Bayer, som er medforfatter til rapporten, foreslår ifølge Berlingske Tidende, at man i forbindelse med den kommende reform af lærer- og pædagoguddannelserne tager fat på den vanskelige overgang fra seminarium til praksis. »Forældrene stiller meget store krav. Børnene er deres projekter, og hvis lærerne kritiserer børnenes opførsel, så farer forældrene i flint. Det ved erfarne lærere godt, men det gør de nyuddannede lærere ikke. De skal først lære at håndtere de meget svære samtaler med forældre,« siger Martin Bayer. Mange kommuner har allerede taget hul på arbejdet ved bl.a. at oprette mentor-ordninger, hvor en erfaren lærer støtter en nyuddannet, ved at give de nyuddannede lærere færre timer og ved at oprette netværk, hvor nyuddannede kan udveksle erfaringer. »Man skal måske også stramme op på optagelseskravene, så man i højere grad optager studerende, som er sikre på, at de vil være lærere,« siger Martin Bayer. Seminarie-rektorerne er bekymrede Nils-Georg Lundberg, formand for Lærerseminariernes Rektorforsamling, kalder det bekymrende, at så mange overvejer at stoppe. »Det er et udtryk for, at det er et hårdt job at være lærer, og jeg er ikke sikker på, at man kan løse problemet ved alene at justere læreruddannelsen,« siger Nils-Georg Lundberg, som også mener, at en blidere overgang fra seminarium til lærerjob vil en del af løsningen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.




























