Forsvarsadvokaterne i sagen om otte personers påståede bortførelse og mishandling af en 33-årig mand fra hans lejlighed i Næstved kritiserer politiet, fordi de ikke har haft tilstrækkelig mulighed for at forberede forsvaret af deres klienter. Sagen begyndte tirsdag i Næstved byret, og efter retsmødet gav flere af de tiltaltes advokater udtryk for utilfredshed. Alle tiltalte, en kvinde og syv mænd, nægter sig skyldige. Ifølge advokat Rolf Gregersen er der gået to en halv måned, hvor han reelt ikke har kunnet tale med sin klient om sagen, fordi nogle vidners udsagn ikke måtte gengives for de sigtede. »Jeg har ikke kunnet fortælle ham, hvad det er, der binder ham sammen med bortførelsen. Så jeg har faktisk ikke kunnet få noget feed back fra ham og forberede mig ad den vej,« siger Rolf Gregersen. Nægter sig skyldige Alle otte, en kvinde og syv mænd, nægter sig skyldige i at have bortført den 33-årige og for at have holdt ham fanget i syv dage fra den 11. til den 18. maj i år. Ifølge anklageskriftet blev den 33-årige holdt fangen i syv dage på en ejendom på Lolland. Han har fortalt, at han blev lænket med håndjern og gaffatape, brændt i øret med en cigaret, tisset på, fik lagt begge hænder på en varm havegrill, blev truet med pistol og trukket rundt på alle fire på gårdspladsen, mens han skulle sige forskellige dyrelyde. Sagen ventes at vare i tre uger.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























