Finansminister Thor Pedersen (V) siger, at han nu vil analysere tallene fra kommunerne, før han udtaler sig om, hvorvidt det bliver nødvendigt med et indgreb. »Vi vil analysere, hvad der er op og ned, og om kommunerne har holdt sig inden for skiven. Det siger sig selv, at når 271 kommuner skal lægge budget, så kan de ikke ramme på kroner og ører, men det handler om, at ramme inden for en skive«, siger Thor Pedersen. »Der er selvfølgelit ikke muligt at ramme på kroner og ører«, siger Thor Petersen til TV2. Ingen straf - men neutralisering Han afviser samtidig, at der bliver tale om en straf, hvis skatten i kommunerne stiger så meget, at regeringens skattestop bliver undergravet. Men en overskridelse af den aftale, kommunerne har med regeringen, vil blive 'neutraliseret', siger finansministeren. Og hvordan det i givet fald skal ske, har han ikke lagt sig fast på - om overskridelsen skal neutraliseres over for den enkelte kommune, eller om det sker kollektivt. »Hvis det er gået helt skævt, så har vi ikke en færdig model på bordet. Da amterne sidste år overskred rammen, brugte vi begge dele«, siger Thor Pedersen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























