Ny undersøgelse af mobilstråling

Lyt til artiklen

Der er bred enighed på Christiansborg om at sætte uvildige forskere til at undersøge, om stråling fra master til mobiltelefoni er farlige eller ej. Men der bliver ikke tale om at forbyde teleselskaberne at sætte nye master op, indtil forskerne er færdige med deres undersøgelse. Videnskabsminister Helge Sander (V) er selv indstillet på en ny undersøgelse, efter at en rapport i sommer fra Videnskabsministeriet og Sundhedsstyrelsen blev kritiseret af bl.a. forskere for at være tendentiøs og være på teleselskabernes linje ved at fastslå, at mobilstråling er helt ufarlig. Helge Sander vil nu indkalde de politiske partier til en drøftelse af, hvordan en kommende undersøgelse skal se ud. På forhånd foreslår den konservative forskningsordfører, Pia Christmas-Møller, at det bliver Det strategiske Forskningsråd, som får opgaven. Når opgaven ligger under Det strategiske Forskningsråd sikres uvildigheden både i forhold til politiske og erhvervmæssige interesser. Forslaget møder derfor opbakning også fra den radikale partner bag UMTS-forliget, Margrethe Vestager. Minister lytter til bekymring Forskningsministeren siger til debatten om mobilstråling: »Jeg lytter nøje til den bekymring, der er fremkommet i medierne, når det drejer sig om strålingen fra mobilmaster. Det er dog væsentligt at understrege, at der ikke er sat spørgsmålstegn ved, om vores mobilnet overholder de internationale grænseværdier, der er fastsat«, siger Helge Sander. Helge Sander fremhæver, at en internationalt forankret undersøgelse vil være at foretrække. Stråling fra mobilmaster - ikke mindst de nye 3G-master - har den seneste tid været genstand for debat, efter at en officiel hollandsk rapport pegede på sundhedsmæssige gener ved 3G. Der skal bygges i alt fire 3G-net, der hver skal dække væsentlige dele af landet. 45 procent af den danske befolkning er i øjeblikket dækket af teleselskabet 3's net, der er det første.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her