Landets lejere har i mange år måttet se til fra sidelinjen, mens boligejerne har fået smidt den ene billige lånemulighed på bordet efter den anden. Men nu får også lejere med pæne indtægter mulighed for at stå på en af mange muligheder, der har åbnet sig for boligejerne med de nye afdragsfrie lån. Kan bruges til ratepension Ringkjøbing Landbobank tilbyder et færdigt bankprodukt, hvor folk uden fast ejendom kan kombinere et større indskud på en ratepension med et afdragsfrit lån. »Mange af de produkter, vi ser i øjeblikket, retter sig ensidigt mod boligejere. Det interessante ved vores nye 'opsparingslån' er, at det som udgangspunkt kan benyttes af alle«, siger afdelingschef Lars Knudsen. Han understreger dog, at banken under alle omstændigheder skal foretage en almindelig kreditvurdering, der ofte forudsætter en eller anden form for sikkerhed. »Men det behøver jo ikke altid at være en ejerbolig. Det kan også være andre formuemæssige forhold som f.eks. bil, båd og værdipapirer«, siger Lars Knudsen. Kræver højere indtægt For at få glæde af arrangementet er det en forudsætning, at man ligger pænt over topskattegrænsen på omkring 300.000 kroner. Fidusen er den samme, som når man optager et afdragsfrit realkreditlån og indbetaler pengene på en ratepension. Det vil sige, at skattevæsenet giver et tilskud på 59 pct. af indskuddet på ratepensionen, hvis man betaler topskat, og at afkastet undervejs kun bliver beskattet med 15 pct. Størst gevinst vil der være, hvis man kan slippe med at betale mellemskat på 44 pct., når pengene kommer til udbetaling i pensionsalderen. Men banken har beregnet, at der vil være overskud selv med en topbeskatning på 59 pct. som pensionist, hvis blot det gennemsnitlige afkast på ratepensionen holder sig over 3,75 pct.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























