Oppustede medlemstal og forsvundne foreninger. Det er ifølge Ekstra Bladet virkeligheden i Danmarks største paraplyorganisation for etniske minoriteter, Poem. Efter at have opsøgt Poems 32 medlemsforeninger konstaterer Ekstra Bladet, at mindst 12 af medlemsforeningerne enten er lukket, er uden aktivitet eller nægter at have noget med Poem at gøre. Millionstøtte På baggrund af foreningens medlemstal har Poem gennem årene fået millioner af kroner i støtte til den daglige drift og specifikke projekter. I perioden 1999-2003 har Poem modtaget over to millioner kroner, først fra Indenrigsministeriet, siden Integrationsministeriet. Dertil kommer et ukendt millionbeløb fra kommuner, amter, de øvrige ministerier og EU. POEMs formand Bashy Quraishy siger til Ekstra Bladet: »Hvis I kan bevise, at jeg har fusket med en eneste krone, så går jeg som formand«. Integrationsminister Bertel Haarder siger til DR Nyheder, at han er ked af det, hvis Poem har snydt, fordi det er den eneste indvandrerorganisation der er tilbage. Poem er ikke den eneste indvandrerorganisation, der har haft problemer med troværdigheden. I januar måtte indvandrerorganisationen Indsam lukke. Det skete efter organisationen ikke kunne dokumentere, hvordan den havde brugt de offentlige tilskud. Enig i kulegravining Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Peter Skaarup, er enig i behovet for en kulegravning af POEM's medlemsoplysninger. »Hertil kommer, at det offentlige naturligvis ikke skal yde tilskud til fuskeri. Viser ministerens undersøgelse således, at der er ydet tilskud på falske forudsætninger, skal politiet indrages i sagen og undersøge, hvorvidt der er tale om strafbare forhold samt kræve, at de pågældende beløb tilbagebetales«, siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























