Færdselspolitiet er i færd med at tage konsekvensen af, at der er flere alvorlige trafikulykker per indbygger i Jylland end på Sjælland. Politiken kunne mandag fortælle, at det især er farligt at bevæge sig ud på vejene i Viborg, Ringkjøbing og Nordjyllands Amter. Her har der i 2000-2002 været mere end 30 dræbte og alvorligt kvæstede per 10.000 indbyggere mod 17 i Københavns Amt. Trafikeksperter mener, at hovedårsagen er mangel på fartkontrol, fordi risikoen for opdagelse er meget væsentlig for, om folk kører for stærkt eller ej. Flere ressourcer fra hovedstaden til Jylland Regeringen bebuder flere ressourcer til færdselspolitiet, men ifølge chefpolitiinspektør Mogens Wilbert er man allerede i gang med at flytte ressourcer fra hovedstaden til Jylland. »Ledige stillinger er det seneste års tid blevet flyttet fra københavnsområdet og ud til regionerne«, siger Wilbert, der erkender, at der er for langt mellem politipatruljerne på jyske landeveje. Udflytningen af stillinger vil fortsætte et par år endnu, i takt med at medarbejdere i København går på pension.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























