Indvandrerorganisationen POEM har problemer med habiliteten i et beskæftigelsesprojekt. Næstformand i POEM, Roya Moghaddas Hoffmeyer, har via foreningen været med til at skaffe en EU-bevilling og yderligere en bevilling fra Integrationsministeriet på i alt mindst 1,8 mio. kr. til sin brors it-firma i Værløse Inplacement. Det skriver Ekstra Bladet og Morgenavisen Jyllands-Posten. Familierelationen har fået Integrationsministeriet til at standse alle udbetalinger til POEM. Ministeriet har dog allerede udbetalt 500.000 kr. til projektet. Lokker med jobgaranti Firmaet, som har hjemme i Værløse, beskæftiger sig hovedsagelig med aktiverings-, efteruddannelses- og jobkurser for arbejdsløse indvandrere, og deltagerne garanteres job bagefter. Ekstra Bladet er i besiddelse af personlige breve fra Poems næstformand til integrationsminister Bertel Haarder, efter at embedsmænd har krævet forklaring på de nære relation mellem hende og broderens it-firma. Har stoppet alle tilskud Ekstra Bladet skrev desuden mandag, at Poem har profileret sig på et oppustet antal medlemsforeninger. 12 af de 32 foreninger, som Poem repræsenterer, findes ikke på de adresser, som Poem opgiver, eller de er ikke længere aktive. Integrationsministeriet har ikke udbetalt generel driftstøtte til foreningen siden 2002, men det skal nu undersøges, om Poem i årene før har fået uberettiget tilskud. Spørgsmålet er, om det overdrevne antal medlemsforeninger har skaffet foreningen uberettigede midler i støtte.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























