Danske havne skal sikres mod terror

Lyt til artiklen

Danske havneområder skal sikres, så terrorister ikke kan gemme masseødelæggelsesvåben i en skibslast. Fremover vil borgerne kunne møde for eksempel indhegning, adgangskontrol og videoovervågning, når de går tur på havnen. Bliver havnene ikke sikret vil den internationale skibsfart sejle forbi, og det kan blive dyrt for dansk erhvervsliv, skriver Fyns Stiftstidende. Ifølge avisen har trafikministeren allerede et lovforslag parat, så de nye regler kan ændres fra årsskiftet. Men reglerne betyder, at det ikke nødvendigvis er hele havne, der skal lukkes for offentligheden, men blot enkelte kajområder. Terrorsikring til millioner Danske Havnevirksomheder, der er en brancheorganisation under Handel, Transport og Serviceerhvervene, har beregnet, at det vil koste mellem 50 og 100 millioner kroner at terrorsikre havnene. I første omgang skal havnene betale sikringen, og de vil derefter hente pengene hos deres kunder. »Men efter vores opfattelse er det en samfundsopgave at terrorsikre havnene på linje med andre opgaver som politi og told, hvor samfundet er med til at betale. Når det gælder terrorsikring af danske havne har man valgt at pålægge erhvervet hele den økonomiske byrde, og det mener vi ikke er rimeligt«, siger Christoffer Susé, sekretariatsleder i Danske Havnevirksomheder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her