Enkekejserinde Dagmar genbegraves i Skt. Petersborg

Lyt til artiklen

Den russiske ambassadør i Danmark, Dimitrij Rjurikov, fik i formiddag overrakt et brev fra Dronning Margrethe til den russiske præsident Vladimir Putin, hvori dronningen giver sit samtykke til at flytte de jordiske rester af ekskejserinde Dagmar/Maria Fjodorovna fra Roskilde Domkirke til Rusland. Kom til Rusland for 138 år siden Genbegravelsen skal ske 26. september 2004 - på dagen 138 år efter at hun som dansk prinsesse og vordende brud til storfyrst Aleksander kom til Rusland. Enkekejserinde (tsarina) Dagmar, født 1847 og datter af Christian 9., kom efter den russiske revolution 1917 til Danmark, hvor hun døde 1928. Hun ønskede ifølge Udenrigsministeriets oplysninger at blive begravet ved siden af sin mand, Aleksander 3, men det har ikke hidtil været muligt. Eneste russiske kejserinde, der ikke er begravet i Rusland Hun er efter genbegravelsen af sin søn, Nikolaj 2. og hans hustru Aleksandra Fjodorovna, den eneste russiske kejserinde, der ikke er begravet i Rusland. Sagen har været længe undervejs.Overhovedet for den russiske kejserfamilie Romanov, Nikolaj Romanov, skrev i august 2001 til præsident Putin og forelagde ham ønsket om at genbegrave Dagmar/Maria Fjodorovna i Peter-Paul katedralen, hvor der er afsat plads til hende ved siden af Aleksander 3. 8. august 2002 svarede præsident Putin, og nu i dag foreligger altså det skriftlige samtykke fra Dronning Margrethe og den danske regering. Sarkofagen bliver i Roskilde Det er planen at lade den sarkofag, hvor ekskejserindens kiste står, blive i Roskilde. Kisten skal sejles til Skt. Petersborg af søværnet. I den tidligere russiske hovedstad, der netop har fejret sit 300 års jubilæum, skal kisten så i procession føres til Peter-Paul katedralen, hvor genbegravelsen sker efter den russiske ortodokse kirkes ceremoniel. Både den danske regering og kongehuset vil være repræsenteret. På hvilket niveau er endnu ikke afgjort og afhænger af forhandlinger mellem Danmark, Rusland og den russiske kirke.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her