En lastbil forvildede sig i morges ind til en kølevirksomhed på Vallensbækvej vest for København. Chaufføren fandt ud af, at han var kørt forkert og vendte derfor vognen og kørte ud igen. Under turen på fabriksområdet strejfede han imidlertid en kemikalietank, der fik slået en påfyldningsstuds af. Det betød, at tanken - der indeholdt 2500 liter kølemiddel - gav sig til at lække, og en hvid sky af gas drev ind over Holbækmotorvejen. Motorvejen måtte spærres Det fik politiet i Glostrup til at spærre motorvejen i en lille times tid, indtil kemikaliedykkere nåede frem til den beskadigede tank og kunne måle, at udslippet var stærkt begrænset, og at det udelukkende var farligt inden for en radius af få meter omkring stedet. Gassen kan være farlig, da den fortrænger ilt og dermed kan kvæle sine ofre. Men politiet understreger, at der ikke er fare for de trafikanter, der kørte gennem gasskyen, inden vejen blev spærret af. Lastbilen er endnu ikke blevet identificeret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























