Slutter i dag: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Gymnasiekarakterer igen på nettet

Det er nu muligt at gå landets karaktergennemsnit efter. - Foto: Rasmus Baaner
Det er nu muligt at gå landets karaktergennemsnit efter. - Foto: Rasmus Baaner
Lyt til artiklen

Karaktererne fra sommereksamen 2003 på landets gymnasieskoler og hf-skoler er nu igen lagt ud på Undervisningsministeriets hjemmeside. Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) fjernede i juli karaktererne, fordi oplysningerne viste sig at være ufuldstændige, men de komplette indberetninger er nu tilgængelige. Forskellige tal Gennemsnits-karaktererne blev offentliggjort med baggrund i en lov, der blev vedtaget for over et år siden, og som fik virkning fra den 1. juli. Men det viste sig, at gymnasierne ikke havde indberettet de samme tal. Nogle gymnasier havde indberettet for alle elever, mens andre kun har medtaget 3. g'erne. Både de ti bedste og de ti dårligste gymnasier havde således markant færre elever end det samlede gennemsnit. Det Frie Gymnasium med landets højeste gennemsnit for matematikere byggede således på 12 elever. Vil undgå ufrugtbar debat »Selv om der ikke kan sættes lighedstegn mellem kvaliteten af en uddannelsesinstitution og elevernes faglige færdigheder, så er det klart, at elevernes faglige niveau påvirkes af den undervisning, de får. Ledelse og lærere rundt omkring kan gøre en forskel«, siger Ulla Tørnæs i en kommentar. Hun vil gerne opfordre til at undgå en ufrugtbar og polariseret debat om karakterer. »I stedet vil jeg opfordre til, at det debatteres, hvordan borgerne bedst får reel og brugbar information om skolerne, og dernæst at give de enkelte skoler mulighed for at lade sig inspirere af de gode eksempler«, siger Ulla Tørnæs.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her