Kommunister blev overvåget med ildhu

Lyt til artiklen

Danske kommunister blev skarpt overvåget af Rigspolitiets Efterretningsafdeling i Den Kolde Krigs første år, viser tre fortrolige efterretningsrapporter ifølge Jyllands-Posten. Rapporterne er fremsendt til statsminister Hans Hedtoft i 1950. Nidkær overvågning Rapporterne, som ligger i Hans Hedtofts personlige arkiv, illustrerer, at kommunisternes bevægelser har været fulgt meget nøje. Og de viser, at efterretningsfolkene har indsamlet informationer om selv meget små tegn på kommunistisk virksomhed. Men rapporterne tyder også på, at Efterretningsafdelingen ikke har kunnet bevise betydelige ulovligheder. Mange eksisterende indberetninger Det er langt fra alle indberetninger, der nu kommer frem. Efterretningerne er indløbet kvartalsvis, og det fremgår af et følgebrev fra rigspolitichefen, at der er tale om rutinemæssige beretninger som mod sædvane er sendt direkte til statsministeren. Der findes derfor flere af dem. Kritik af hemmeligholdelse Lektor, dr. phil. Kurt Jacobsen har søgt at få adgang til de samlede efterretninger, men fik først vide, at de ikke fandtes. Senere blev han afvist med henvisning til hensynet til fremmede magter og statens sikkerhed. »Det er grotesk, at den slags stadig skal være så hemmeligt. Rapporterne kunne belyse, hvor meget man vidste om DKP i de år. Og hvor meget, man ikke vidste. De tre rapporter, vi her kan se, ser ikke overbevisende ud med hensyn til efterretningsarbejdet. Man trækker på smilebåndet, skønt baggrunden var alvorlig nok - der var bestemt grund til at overvåge kommunisterne i de år«, siger Kurt Jacobsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her