Vejfolk regner for dårligt

Nogle folk kan bare det dér med lommeregner og krystalkugle. DMI kan regne På Danmarks Meteorologiske Institut har man haft 13 anlægsprojekter fra 1992 til 2002, og det totale budget på i alt 102,2 millioner kroner er holdt lige på en studs. På Bornholmstrafikken og i Kystdirektoratet er opgaverne ligefrem udført billigere end budgetteret. I Flysikringstjenesten og Statens Bilinspektion er der minimale overskridelser, mens det kniber gevaldigt med lommeregneren hos ingeniørerne i Banestyrelsen og især Vejdirektoratet. Det fremgår af et svar fra trafikminister Flemming Hansen (K) til SF's trafikordfører, Morten Homann. Banestyrelsen har haft fem afsluttede projekter og har i alt overskredet budgetterne med 101 million kroner, svarende til 8,9 procent. Vejdirektoratet har brugt 261 millioner kroner mere end planlagt, svarende til 17,2 procent. Den store regnefejl Medtager man de uafsluttede projekter, hvor der allerede er konstateret budgetoverskridelser, er billedet endnu mere grelt. Så har Banestyrelsen en overskridelse på 15,2 procent, og Vejdirektoratet på 44,3 procent - svarende til næsten 1,2 milliarder kroner. Navnlig direktoratets store regnefejl sidste år på Motorring 3 om København vægter tungt i den dårlige statistik. SF's Morten Homann mener ligesom miljøorganisationen Noah, at de meget upræcise budgetoverslag især er et problem set i lyset af, at regeringen i disse år øger Vejdirektoratets anlægsudgifter betydeligt. I årene 1998-2002 lå budgettet for nye statsveje på omkring 600-800 millioner kroner årligt, mens de i 2003 er på over en milliard og frem til 2005 ifølge finanslovsforslaget stiger til 1,36 milliarder kroner. »Og de beløb bliver jo efter al sandsynlighed endnu højere, hvis direktoratet ikke bliver bedre til at lave overslag«, påpeger Morten Homann. Trafikminister Flemming Hansen mener ikke umiddelbart, at man kan sammenligne de forskellige instanser. Han fremhæver dels, at nogle af vejene er blevet dyrere, fordi man har besluttet sig for bedre projekter, dels at veje ofte er mere komplicerede end andre anlægsopgaver, og at der derfor er større økonomiske risici ved dem. Flemming Hansen erkender, at man tidligere traf beslutninger på baggrund af foreløbige skøn over udgifterne, som ofte viste sig at være for lave. I dag går Trafikministeriet langt grundigere til værks, før der træffes en endelig beslutning. Projektet skal være undersøgt til bunds - for eksempel skal det være nøje belyst, hvad miljøhensyn kan komme til at betyde for økonomien, oplyser ministeren. »Desuden overvejer vi for tiden at forbedre informationen til Folketinget om udviklingen i de større vej- og baneprojekter«, tilføjer Flemming Hansen. Billige motorveje I Vejdirektoratet henviser anlægschef Michael Schrøder til, at Danmark rent faktisk bygger de billigste motorveje i Europa. Og til at en undersøgelse fra Aalborg Universitet viser, at man i Danmark er bedre end de fleste andre lande til at holde vejbudgetterne. Selv om det er på igangværende projekter, at Vejdirektoratet har de største budgetoverskridelser, så mener Michael Schrøder, at direktoratet fremover være vil være meget mere præcis. »Vi har fået bedre og mere moderne metoder, så nu skulle vi være bedre til at kigge i krystalkuglen«, siger Michael Schrøder. Det handler blandt andet om, at politikerne i højere grad får oplysning om usikkerhed på budgetterne, at man inddrager eksterne konsulenter, og at der er kommet godt gang i kurser, hvor vejfolkene får efteruddannelse i økonomi og budgetstyring. SF's Morten Homann er imidlertid ikke tilfreds: »Hvis veje er mere komplicerede projekter, må man være mere omhyggelig med at regne. Også fordi erfaringerne fra fortiden har vist, at man næsten altid undervurderer prisen. Og så længe vi ikke har set tegn på, at direktoratet er blevet bedre, må vi være stærkt skeptiske og på vagt«, siger Morten Homann.