Brandfolk frygter flere dødsfald

I to af Danmarks største byer - Odense og Aalborg - blev der allerede fra årets begyndelse skåret ned på bemandingen i brandvæsenet, så der rykkes ud med færre brandfolk til ildebrande. Det er sket, selv om Folketinget har besluttet, at brandvæsenets udrykningsstyrke skal fastsættes efter en vurdering af risikoen for større brande i den enkelte kommune. Men inden kommunerne har haft tid til at foretage den risikovurdering, har regeringen og Kommunernes Landsforening aftalt at skære ned på pengene til brandvæsenet. Færre brandmænd Det er baggrunden for, at brandvæsenet i mere end halvdelen af landets kommuner fra næste år kun vil rykke ud med fem brandmænd og en holdleder. Indtil Folketinget sidste år ændrede loven, var kravet otte mand. Det gjorde det muligt for brandfolkene at sende to røgdykkere ind i en bygning og samtidig sikre dem opbakning fra to andre røgdykkere, som kan træde til, hvis de første kommer i knibe. Med en udrykningsstyrke på kun seks mand er det ikke længere muligt. »I praksis vil det betyde, at brandskaderne bliver større. Hvad det vil koste af omkomne er svært at sige, men at det vil koste, kan man næsten sige med sin sunde fornuft«, siger Odenses brandchef Peter Staunstrup. Brandmænd fyret i Odense På brandstationen i Odense blev der allerede sidste år fyret tre brandmænd, og den faste bemanding på stationen blev skåret ned. »Det betyder, at vi aldrig kan vide præcist, hvor mange brandmænd vi kører ud med. Nogle gange er det seks, andre gange er det syv«, siger Jesper Winther, der er fællestillidsmand for brandfolkene i Odense Brandvæsen. »Hvis der sker noget på Odense Universitetshospital eller vi skal ud til brand i boligblokke med mange personer, så kan vi ikke klare situationen, når det spidser til«. I Aalborg har man siden 1. februar kørt ud med kun seks brandmænd mod hidtil otte. »Vi har fem-seks gange været i den situation, at vi har været for få«, siger Peter Ottesen, der er medlem af det faglige udvalg for brandfolk i Forbundet af Offentligt Ansatte og til daglig arbejder som holdleder for brandfolkene i Aalborg. »Når vi har haft en opgang i en ejendom, har vi ikke både kunnet slukke og redde folk ud. Så skal vi vælge. Hvis folk ikke er i overhængende fare, har vi slukket og ladet folk vente. Hvis de er i overhængende fare, går vi ind med røgdykkere og så må vi vente med at slukke«. Tvungen nedskæring Aalborgs beredskabschef Jørgen Pedersen mener, at kommunerne reelt er blevet tvunget til at skære udrykningsstyrken ned. Regeringen har nemlig skåret i tilskuddet til kommunerne, inden de har haft mulighed for at lave den risikoanalyse, som de skal lave efter den nye lov. »Og der kommer ikke otte brandmænd, hvis de to ikke bliver betalt«, siger han. Thomas Adelskov, der er Socialdemokratiets ordfører i Folketinget, mener, at regeringen har handlet i strid med ånden i det politiske forlig ved med det samme at skære ned i tilskuddet til kommunerne. »Det indgik ikke i det politiske forlig, og det var slet ikke meningen. Der skulle først laves en risikovurdering i hver enkelt kommune. Man kan godt forestille sig, at det vil føre til lavere normering nogle steder, men mit bud er, at der er flere steder, hvor bemandingen skal sættes op«, siger Thomas Adelskov, der vil forfølge sagen i Folketingets Kommunaludvalg. København vil have risikovurdering I København har både brandvæsenet og politikerne afvist at ændre brandvæsenets bemanding, før der er foretaget en risikovurdering. »For os er det afgørende, at vi har mænd nok, når vi kommer frem. Typisk er der ti familier i en opgang, som skal reddes ud. Vi mener, at det er uansvarligt at ændre bemandingen, før man har foretaget en risikovurdering. Det er den bagvendte orden«, siger Københavns brandchef Jan Axlev. Det har ikke muligt været at få en kommentar fra indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der var på Færøerne.