Lærerne raser over Foghs tale

Foghs bemærkninger 'stiller spørgsmålstegn ved samtalens betydning i undervisningen', siger lærerformanden Bondo Christensen. - Foto: Jens Dresling
Foghs bemærkninger 'stiller spørgsmålstegn ved samtalens betydning i undervisningen', siger lærerformanden Bondo Christensen. - Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Flere bemærkninger i statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) åbningstale i Folketinget er faldet folkeskolelærerne for brystet. Bl.a. sagde Fogh, at »det er som om, at indlæring af faglige færdigheder er blevet nedprioriteret til fordel for at sidde i rundkreds og spørge: Hvad synes du selv?«. 'Fogh er hånlig' Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, afviser, at der er blevet slækket på fagligheden i folkeskolen. Bemærkningen fra statsministeren er »hånlig, latterlig og bekymrende«, siger Anders Bonde Christensen til Jyllands-Posten. Han mener, at udtalelsen stiller spørgsmålstegn ved samtalens betydning i undervisningen. Fogh: Vrag på paratviden Statsministeren skosede i talen også skolerne for ikke at udstyre eleverne med tilstrækkelig paratviden. »I tre årtier er der kastet vrag på paratviden. Den er blevet opfattet som sort skole, udenadslære og terperi«, sagde Fogh. Støtte fra de Konservative Regeringspartneren, de Konservative, er helt på statsministerens side. »Vi har i årevis kæmpet for mere viden og større faglighed i folkeskolen«, siger uddannelsesordfører Helle Sjelle (K) ifølge Jyllands-Posten. Professor Niels Egelund, Danmarks Pædagogiske Universitet, mener, at slækkelsen på de faglige krav er en proces, der har været i gang siden slutningen af 1960'erne. Professoren fastholder, at der også har været fordele ved 'rundbordspædagogikken'. Udvikling har været i gang i årevis Også skoledirektørerne og Børne- og Kulturchefforeningen er enig med Fogh i, at den almene viden er en vigtig del af dyrkelsen af børnenes faglighed. Men begge steder mener man, at skolerne har drejet udviklingne den vej for flere år siden. Meldingen fra lærerne selv er da også, at det må være længe siden, Fogh har besøgt en folkeskole, og flere har meldt sig med invitationer til statsministeren om at komme på besøg. Fogh lægger debatten på lavt niveau Dog kritiserer Københavns Lærerforening, at Fogh lægger snittet for debatten på 'et ukvalificeret niveau'. »Det giver en ubehagelig følelse af, at du egentlig slet ikke ønsker dialogen, men snarere er ude på at lægge os for had«, siger Jan Trojaborg, formand for Københavns Lærerforening.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her