Bryllup 14. maj i Københavns Domkirke

Arkivfoto: Ole Steen
Arkivfoto: Ole Steen
Lyt til artiklen

Mary Donaldson og kronprins Frederik skal giftes fredag 14. maj i Københavns Domkirke. Parret er nu officielt forlovet og har fået den obligatoriske accept fra Statsrådet, der klokken elleve afsluttede formiddagens møde. I en pressemeddelselse fra hoffet lyder det blandt andet: »Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsen har den glæde at meddele, at Hans Kongelige Højhed Kronprinsen har forlovet sig med frk. Mary Elizabeth Donaldson«. Biskop skal stå for vielsen Mary Donaldson, der er britisk og australsk statsborger og tilhører den presbyterianske kirke, vil ved samme begivenhed konvertere til den evangelisk-lutherske kirke og ansøge om dansk indfødsret, så hun løses fra sine britiske og australske statsborgerforhold. Vielsen, der finder sted i Københavns Domkirke - også kendt som Vor Frue kirke - vil blive forrettet af Københavns biskop, Erik Norman Svendsen, bistået af kongelig konfessionarius, professor Christian Thodberg. Hoffet har endnu ikke givet nogen begrundelse for valget af Vor Frue Kirke, der er Københavns ældste kirke i funktion. Spekulationerne har gået på, at kronprinseparret ville vælge Holmens Kirke, hvor Dronning Margrethe og Prins Henrik blev viet 27. maj 1967. Området omkring Holmens Kirke er imidlertid under ombygning for tiden, hvilket kan være en begrundelse. Mary hilste på ministre Efter formiddagens møde i Statsrådet, der består af landets ministre, dronningen og kronprinsen, hilste Mary Donaldson på regeringens ministre. Klokken 15.30 holder dronningen og kronprinsen pressemøde om forlovelsen på Fredensborg slot. Senere i aften samles kongefamilien, kronprinsens nye svigerforældre, regeringen, Folketingets formand, partiledere, repræsentanter for Grønlands og Færøernes hjemmestyrer og Højesterets præsident til en såkaldt udvidet statsrådsmiddag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her