Klædt i hellang petroleumsgrøn aftenkjole og med opsat hår tog Mary Donaldson onsdag aften endnu en gang de danske ministre med storm. De var sammen med partilederne, Folketingets formand, højesteretspræsidenten og enkelte kongelige familiemedlemmer inviteret til forlovelsesmiddag i Kuppelsalen på Fredensborg Slot. De mandlige gæster var i kjole og hvidt med ordner, de kvindelige gæster i lange, elegante kjoler. Mary havde Bendten til bords Mary og Frederik sad midtfor ved et diagonalt bord, der var opstillet midt i den store sal. Til sin anden side havde Mary erhvervsminister Bendt Bendtsen (K), mens kronprinsen havde sin mor, dronning Margrethe, til bords. Ved siden af dronningen sad statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og ved siden af ham prinsesse Alexandra. Over for sig havde Mary sin far John Donaldson, der havde eksdronning Anne-Marie til bords. Også dronningens anden søster, prinsesse Benedikte, deltog, ligesom prins Henriks bror grev Etienne de Monpezat var med til at fejre forlovelsen. Der blev serveret græskarsuppe, jordskokmousse med jomfruhummer, spydstegt vildsvin og succeskage, og dertil blev der drukket vin fra prins Henriks vinslot samt champagne. Middagsgæsterne blev underholdt af Livgardens Musikkorps.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce