Tvind-koncernens stifter Mogens Amdi Petersen, der synes, at han er for syg til at komme hjem til sin egen retssag, er ikke hospitalsindlagt i Zimbabwes hovedstad Harare. Og det har han aldrig været, skriver Ekstra Bladet. En oversygeplejerske fra privathospitalet The Avenues Clinic i Harare, oplyser at Mogens Amdi Petersen besøgte klinikkens skadestue i søndags, og at han var der i to timer - fra klokken 16.15 til klokken 18.20. Sendt hjem efter to timer »Mr. Petersen fik ingen behandling og var ikke syg nok til at blive indlagt«, siger oversygeplejersken, fru Mtenje, til Ekstra Bladet. »Vi udstedte på hans ønske en lægeerklæring til ham med diagnosen 'erythema multiforme', hvorefter vi sendt ham hjem igen«, tilføjer hun. I Ringkøbing bekræfter dommer Steen Løvbjerg, at der i lægeerklæringen fra Zimbabwe ikke står noget om hospitalsindlæggelse.
Amdi opholdt sig to timer på skadestuen i Harare
Lyt til artiklen