Mange ulovlige knive indleveret i våbenkampagne

Lyt til artiklen

Kampagnen, der i mere end en måned har givet unge kriminelle frit lejde til at aflevere deres ulovlige våben, bliver i flere store politikredse betegnet som en succes. Både i København, Århus, Odense og Esbjerg melder man om et frugtbart resultat. Beslutningen om frit lejde blev taget efter knivdrabet på den italienske turist Antonio Curra på Nørrebro i København i august samt en række andre knivoverfald. Tidligere var det sådan, at hvis man afleverede et våben til politiet, så blev der kvitteret med en bøde for ulovlig våbenbesiddelse. Men det blev ændret i kampagneperioden. 'Særdeles godt resultat' Tilbuddet om frit lejde slutter onsdag, og i Københavns Politi betegner vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard Møller resultatet efter godt en måneds frit lejde som »særdeles godt«. »Det primære formål var at bringe de ulovlige våben ud af de miljøer, hvor man kan risikere, at de kommer i anvendelse. Og hvis man kigger på, hvad vi har fået ind af knive, der slet ikke må forhandles i Danmark, så er det altså rigtig godt«, siger Mogens Kjærgaard Møller til Ritzau. Et bjerg af våben afleveret på Bornholm Politiet i København har fået 282 knive indleveret, mens der i Odense er blevet afleveret 57, og på Bornholm har man fået, hvad vicepolitikommisær kalder »et bjerg af våben«, hvor der både er knive, haglpatroner, dolke, pistoler, springknive og slangebøsser: »Så sent som i dag fik vi et oversavet jagtgevær«, siger han, Kampagnen slutter officielt onsdag, men vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard Møller lover, at er der nogle, der har skufferne fulde af ulovlige knive eller andre våben, skal de endeligt aflevere dem »Så finder vi ud af det«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her