Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) afviser blankt kritikken fra Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, som har anklaget Fogh for at manipulere med hendes udtalelser om konsekvensen af et dansk nej til EU-forfatningen. »Jeg manipulerer aldeles ikke«, erklærede statsministeren på sit ugentlige pressemøde i går. 'Jeg roste bare' »Pia Kjærsgaard udtalte meget klart, at et dansk nej til forfatningen vil betyde, at Danmark må melde sig ud af EU-samarbejdet. Jeg har bare rost hende for at være så klar. For det synspunkt er ikke bare velovervejet. Det er også meget logisk«. Pia Kjærsgaard sagde under sit partis landsmøde for nylig, at efter et nej bør vi i Danmark »melde os ud af det bestående og have en helt anden aftale«. I samme åndedrag roste hun den norske model. Norge er ikke med i EU, men har aftaler med EU-landene. Kritik af DF fra nej-siden Den melding fik ros fra statsministeren, som erklærede sig helt enig. Til gengæld blev Dansk Folkeparti kritiseret voldsomt af flere andre på nejsiden for at hjælpe japartierne. Flere meningsmålinger har vist, at danskerne ikke vil ud af EU-samarbejdet. Efter den hårde kritik sagde Pia Kjærsgaard, at hun følte, at statsministeren havde »manipuleret lidt« med hendes udtalelser.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























