Milo indrømmer dobbelt bogføring

Lyt til artiklen

Greves borgmester René Milo (V) indrømmer nu dobbelt bogføring af en restaurationsregning. En regning, som først blev betalt af borgmesterens private firma Scandisplay og siden blev refunderet af Greve Kommune, oplyser TV2/Lorry. Og det var næsten en regning i Brixtofte-klassen: 12.000 kr. under en fodboldrejse i England. Venstre i Greve indkalder til møde Sagen kommer oven i en lang række af sager, hvor borgmesteren anklages for i en årrække at have handlet med sit eget firma for kommunale kroner. Hidtil er borgmesteren blevet bakket op af Venstres byrådsgruppe og vælgerforeningen, men på baggrund af den seneste sag har partiet indkaldt til et ekstra gruppemøde onsdag aften, hvor borgmesteren skal forklare sig. Samtidig kræver oppositionen i Greve en uvildig undersøgelse og mener, at borgmesteren skal tage orlov. Fodboldrejse i april 2002 I april sidste år var René Milo på en fodboldrejse til Birmingham sammen med en række sponsorer fra den lokale fodboldklub, Greve Fodbold. Dels som sponsor gennem firmaet Scandisplay, dels som borgmester for Greve Kommune. På turen inviterede Milo selskabet på en middag, hvor der blev spist og drukket for 990 pund - godt 12.000 kroner. Regningen betalte René Milo med et kreditkort fra sit firma, og regningen blev senere bogført som repræsentationsudgift i firmaet. Men Milo afleverede også en regning på Rådhuset og fik refunderet sine udgifter. Milo: Beløbet bogført ved en fejl René Milo indrømmer den dobbelte bogføring, men siger, at der har været tale om en fejl. Borgmesteren siger, at han aldrig har afleveret noget bilag til firmaet, og at beløbet dermed må være blevet bogført ved en fejl. Revisor greb ind Men kilder tæt på Milo siger noget andet: De bekræfter over for TV2/Lorry, at borgmesteren har afleveret en kvittering begge steder. Borgmesteren oplyser, at han blev gjort opmærksom på fejlen i august i år og efter råd fra Scandisplays nye revisor har betalt beløbet tilbage til sit firma. En tilbagebetaling, der kommer knapt halvandet år efter at beløbet blev refunderet af kommunen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her