Torsdag morgen ventes Venstre i Greve at melde ud, om det skal have konsekvenser for borgmester René Milo, at han nu er blevet taget i dobbelt bogføring og har fået både sit private firma og kommunens skatteborgere til at betale en stor restaurationsregning i Birmingham. I aftes holdt Venstre krisemøde på Rådhuset i Greve. Partiet har bebudet en pressemeddelelse torsdag morgen. Dobbelt bogføring Sagen drejer sig om, at René Milo har erkendt dobbelt bogføring af en restaurationsregning. En regning på 12.000 kr., som først blev betalt af borgmesterens private firma Scandisplay og siden blev refunderet af Greve Kommune. Venstres byrådsgruppe og vælgerforeningens bestyrelse i Greve indkaldte straks borgmester Milo for at få en forklaring. Pressemeddelelse torsdag Formanden for vælgerforeningens bestyrelse, Doris I. Stenver, afviste i aftes at kommentere udkommet af mødet om den seneste belastende sag for byens Venstre-borgmester. »Vi udsender en pressemeddelelse torsdag. Mere vil jeg ikke sige nu«, siger Doris I. Stenver efter mødet. Hun tilføjer, at hun fortsat har tillid til borgmesteren. Milo: Et kanonpositivt møde Også René Milo henviser til, at der torsdag ville blive udsendt en pressemeddelelse. »Men det var et kanonpositivt møde i en god tone«, siger borgmesteren til Ritzau. Afviser at gå på orlov Han afviser samtidig oppositionens fornyede opfordring til at søge orlov, mens der igangsættes en uvildig undersøgelse. »Det kan vi slet ikke bruge til noget. Det indgår slet ikke i vores drøftelser«, siger borgmesteren efter mødet med vælgerforeningen og byrådsgruppen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























