Venstre i Greve: Fornuftig beslutning af Milo

Lyt til artiklen

Både Venstres byrådsgruppe og lokalafdelingen i Greve er tilfredse med, at partiets borgmester, René Milo, har valgt at søge om sygeorlov. Brug for en 'time-out' »Vi synes, at det er en fornuftig beslutning. Der er brug for en time-out, hvor vi får undersøgt tingene«, siger lokalformand, Doris Stenver. Hun blev orienteret om orlovsansøgningen på et hastemøde mellem byrådsgruppen og lokalafdelingen onsdag aften. Milo tog selv beslutningen Doris Stenver understreger, at beslutningen er taget af René Milo selv. »Vi støtter nu en uvildig advokat og revisionsundersøgelse af hele sagen, der er endt med at være meget kompliceret. Jeg håber, at et sådan undersøgelse kan skabe den fornødne klarhed«, siger Doris Stenver. Hun afviser at forholde sig til eventuelle konsekvenser, hvis undersøgelsen bekræfter de efterhånden adskillige anklager mod borgmesteren. Milo: Jeg er stresset Greve-borgmester René Milo har tidligere på dagen meddelt, at han ansøger om sygeorlov i tre måneder, da han er 'så personligt stresset' af anklagerne imod ham, at han er nødt til at bede om orlov, så han kan 'komme til hægterne igen'. »Samtidig (får) min revisor og mine advokater arbejdsro til at tilbagevise alle de urimelige beskyldninger, der fyger omkring min person og min forretning«, skriver René Milo. Milo: Misforståelse på misforståelse Venstreborgmesteren anklages for som borgmester at have købt ind for kommunen i sit eget firma, samt på kommunens vegne købt ydelser hos sin egen hustru. Begge dele har Greve-borgmesteren erkendt, men fremstillingen af sagerne er behæftet med misforståelser, har Greve-borgmesteren tidligere ladet forstå. Senest har han erkendt, at det var tale om dobbelt bogføring, da en restaurationsregning blev betalt af hans private firma og senere også refunderet af Greve kommune. Men også i dette tilfælde har der ifølge Milo været tale om en misforståelse. Milo sender skylden for fejltagelserne videre til sin bogholdet. Ekstra Bladet dokumenterer Ekstra Bladet kan imidlertid dokumentere, at René Milo efter en fodboldrejse til Birmingham den 7. april 2002, selv sendte en restaurationsregning på 12.000 kroner, betalt med hans eget firmas kreditkort, til kommunen for at få pengene refunderet. Han har bag på kreditkort-notaen skrevet, at middagen var for 'potentielle kunder', og dermed fik han også de 12.000 kroner refunderet i sit eget firma. Skal vælge ny borgmester Borgmesteren vil på byrådsmødet den 9. oktober bede om at få orlovsansøgningen behandlet. Hvis Greve Byråd godkender orlovsansøgningen, vil der samtidig ske en midlertidig omkonstituering, der sikrer, at borgmesterhvervet overtages af et af byrådets medlemmer i orlovsperioden. Det er endnu uvist, hvem Venstre-gruppens ti medlemmer vil pege på.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her