It breder sig i folkeskolen

Dennis Jensen fra 6. b er travlt optaget af at skrive til Snurre Snup og bede om flere tegnefilm i tv, og hans klassekammerat, der også har engelsk, sidder ved en anden computer og taster løs på et brev til den gamle britiske målmand Gordon Banks. »I shall play defender«, skriver Mads Nygaard om sin forestående kamp i en østjysk klub. Lige ved siden af sidder et par elever fra 4. b og har dansk og matematik, men de lader sig ikke forstyrre af Snurre Snup og engelsk: De er dybt begravet i at rode rundt på frilandsmuseet Hjerl Hedes hjemmeside. Når Undervisningsministeriet skal præsentere visioner for fremtidens brug af it i undervisningen, som det i de sidste dage er sket på en stor it-konference i Odense, er det ofte den lille østjyske skole i Hårup, der bliver nævnt. Sammen med skoler i Næstved Kommune har Hårup Skole fået penge fra Undervisningsministeriet til at udvikle og afprøve den 'virtuelle skole', hvor læreren - temmelig groft udtrykt - træder ned fra katederet et øjeblik og stopper enetalen. I stedet skal eleverne på banen for selv at søge brugbar viden på nettet. I 4. b lader matematik- og dansklærerne for eksempel eleverne komme med et forslag til forårets lejrskole. Børnene skal beskrive den lejrskole, de kunne tænke sig, og finde ud af, hvad der er af relevante ting at opleve - som Hjerl Hede. For også at få matematik ind skal eleverne 'pakke rygsæk'. Det skal foregå ved hjælp af regneark, og bagagen må veje højst 12 kilo. Klasselærer Rosita Jensen har til sin mands forbløffelse gået rundt derhjemme ved køkkenvægten og vejet strømper og underbukser ind »for at gøre det realistisk«: »Det er jo det, der gør det her så forskelligt fra computerspil. De skal ikke bare tæske i tasterne og banke nogle tal af. De skal overveje og vurdere, hvilke informationer de kan anvende«, forklarer Rosita Jensen om den noget anderledes form for forberedelse. Æg og aks? To af hendes elever i 4. b, Troels Ernst Madsen Alstrup og Frederik Færg Laursen, sidder med hovederne tæt inde ved skærmen og peger løs. Småsnakkende ræsonnerer de sig frem til, hvordan man for eksempel kan finde ud af, hvor Danmarks ældste gård ligger. »Det er garanteret præstegården på Hjerl Hede, for hver gang de skal bruge en gammel gård i en Dirch Passer-film, så er det den«, mener Troels, og Frederik museklikker sig frem til et oversigtskort på Hjerl Hedes hjemmeside. I begyndelsen læser drengene sig gennem fulde tekster om diverse gårde, men Rosita gør dem opmærksom på nogle årstal, og så opdager drengene, at de faktisk hurtigt kan se ned over teksterne og finde tal. De har lært noget om at skimme, konstaterer Rosita Jensen tilfreds. Nogle ord på hjemmesiderne er svære at læse. Da drengene læser om, hvad et gammelt mælkefad er lavet af, mumler Frederik forundret: »Æg?«. Og Troels ser på skærmen og siger lige så måbende: »Aks?«. Fadet viser sig at være lavet af 'eg' og 'ask', og drengene taster uanfægtet videre - så intenst, at de bliver siddende med næsen i Hjerl Hede, da læreren lægger op til pause efter fulde fem kvarters koncentration i klasselokalet: »Vi mangler bare én opgave«, mumler Troels uden at flytte blikket fra skærmen. Motivation foræret Rosita Jensen og hendes medlærere er selv klar over, at de får en del motivation foræret på et sølvfad ved at parkere børnene foran computere. Men derudover har de gjort den erfaring, at det er lettere at undervise kvikke og svage elever på samme tid, når den traditionelle lærerrolle skiftes ud med konsulentens: Eleverne er meget koncentrerede, og de hjælper hinanden med småting, så der frigives tid til læreren. Det sværeste er at holde sig i baggrunden, tilstår Rosita Jensen med et lille smil. Selv om Hårup Skole har brugt ministeriepengene til januar, fortsætter skolen med at udbygge og benytte de erfaringer, der er gjort, understreger skoleleder Pia Guttorm: »Eleverne får lov at være herrer i eget hus med it. Vi har set dem blive enormt ansvarlige«, lyder erfaringen.