Tre danske soldater kvæstet i Kirgisistan

Lyt til artiklen

Tre danske soldater fra flyvevåbnet blev lørdag kvæstet ved en trafikulykke i Kirgisistan, hvor Danmark siden februar 2002 har haft en styrke på 144 soldater og seks F-16 kampfly udstationeret som led i den internationale kamp mod terrorisme. Alle tre uden for livsfare Ulykken skete på en strækning mellem hovedstaden Bishek og flybasen Manas, men alle tre soldater er uden for livsfare, og de pårørende er blevet underrettet, oplyser Flyvertaktisk Kommando. De kvæstede soldater er den 22-årige flyverkonstabel Daniel Askbo, den 20-årige flyverkonstabel Rune Wellnitz og den 24-årige flyveroverkonstabel Mogens Hansen, der alle tre kommer fra flyvevåbnets skole i Karup. De to sidstnævnte vil tidligt søndag blive overført til et amerikansk hospital i Tyskland og vil under flytransporten blive ledsaget af en dansk læge og den daglige leder på basen i Manas. Ulykken skete kun få dage før, at styrken tages hjem til Danmark. Det sker i den kommende uge.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her