Bredt flertal jager fartbisser

Lyt til artiklen

Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti støtter regeringens forslag om at skærpe jagten på trafiksyndere. Forslaget kommer samtidig med, at Færdselssikkerhedskommissionen barsler med yderligere skærpelser. Mens regeringen - i en trafikpolitisk redegørelse som officielt fremlægges tirsdag - blandt andet foreslår, at tre grove overtrædelser af færdselsloven skal betyde et farvel til kørekortet, så arbejder Færdselssikkerhedskommissionen allerede nu med planer om 21 yderligere skærpelser. Høj fart i byen skal korte kortet Blandt kommissionens mange forslag er, at kørekortet skal ryge, hvis man kører over 70 kilometer i timen i byerne. Tidligere trafikminister Jacob Buksti (S) er tilfreds VK-regeringen trafikpolitiske initiativer, som han hæfter sig ved for en stor dels vedkommende allerede blev søsat under den tidligere SR-regering. Andre af initiativerne skal blot mindske konsekvenserne af regeringens beslutning om at hæve fartgrænserne. »Det er selvfølgelig fint, selv om det er lidt hyklerisk. Men det er bare ikke nok, og jeg kan kun håbe på, at regeringen også vil støtte de forslag, som Færdselssikkerhedskommissionen kommer med. Vi ser i disse år en stigning i ulykkerne, som ikke skyldes en tilfældighed«, siger den tidligere trafikminister. Også Dansk Folkepartis trafikpolitiske ordfører, Poul Fischer, kan støtte regeringens forslag. »Nu må vi selvfølgelig se grundigt på dem, men der er mange elementer jeg kan nikke ja til«, siger Poul Fischer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her