I alt 355 flypassagerer er strandet i Grønland som følge af et kraftigt stormvejr. 110 passagerer må foreløbig vente i Kangerlussuaq på at komme videre, efter at de tidligere på dagen ankom med maskinen fra København. Kraftige vindstød Og desuden venter 245 passagerer i Nuuk på at komme videre til enten København eller andre destinationer i Grønland. »Der har været vindstød på 120-130 kilometer i timen i Nuuk. Og det har betydet, at vi har måttet aflyse alle afgange fra byen, blandt andet til Syd- og Nordgrønland«, siger operationschef Jørgen Erik Andersen fra Air Greenland til Ritzau. Håber på nyt forsøg tirsdag Han håbede, at vinden ville løje af i løbet af aftenen, så flyene kan komme på vingerne fra tirsdag morgen. Derefter vil der gå et par dage, før flyselskabet har transporteret alle passagererne frem til deres bestemmelsessted. Også skibstrafikken blev mandag forsinket på grund af det dårlige vejr. Stormen har ingen forbindelse til resterne af den tropiske orkan Juan, der tirsdag aften og nat ventes at ramme Nuuk-området i form af hård kuling med vindstød af stormstyrke.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen