Kulørte blade snydt igen

De kulørte ugeblade er blevet snydt igen. - Foto: Jan Unger
De kulørte ugeblade er blevet snydt igen. - Foto: Jan Unger
Lyt til artiklen

Selvom landets ugebladsredaktører får julelys i øjnene med udsigt til et royalt bryllup, ville de med garanti have foretrukket, at Hoffets udmelding kom en anden dag. Dagens glædelige melding om det forestående bryllup mellem Mary Donaldson og kronprins Frederik kommer nemlig, netop som ugebladene har haft deadline og sendt næste kulørte udgave til trykning. Blade som Kig Ind, Se og Hør og Billed Bladet - der satser stort på det royale stof - har nemlig alle deadline mandag eller tirsdag og udkommer onsdag eller torsdag. Ikke første gang Dermed snyder Hoffet nok engang arvefjenderne blandt ugebladene. Da nyheden om Prinsesse Alexandra og Prins Joachim skulle offentliggøres, skete det en fredag, netop som seneste udgave af ugebladene var sendt på gaden - uden den vigtige nyhed. Og da Prinssesse Alexandra var gravid med sit andet barn, Prins Felix, blev pressemeddelelsen ligeledes udsendt dagen efter, at de nyeste udgaver kunne findes i frisørsaloner og kiosker. Denne gang er straffen ekstra stor. Ugebladene kan næppe nå at standse trykningen af næste udgave - og læserne må derfor vente helt til torsdag i næste uge, før de kan vælte sig i farverige reportager om det forestående bryllup mellem Mary Donaldson og kronprins Frederik.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her